Haslev Idrætsefterskole_094 Haslev Idrætsefterskole_031
dans-1
dans-2
Haslev Idrætsefterskole_030 Haslev Idrætsefterskole_088
Haslev Idrætsefterskole_071
Haslev Idrætsefterskole_029 Haslev Idrætsefterskole_027

Danse/fitness

Summer din krop af rytme og danseglæde – og vil du gerne på efterskole?

Haslev Idrætsefterskole tilbyder en seriøs danse-fitness linje med fuld fart over feltet!

Kravene til dig er:

  • at du elsker at bevæge dig
  • at du har lyst til at udvikle dig gennem dansen
  • at du kan lide at få sved på panden

Vi tilpasser undervisningen, så du bliver udfordret på dit niveau.

Timetal:

Du har altid 2 danseblokke á 100 minutter og 1-2 fitnessblokke á 100 minutter om ugen.

Dans

I dansetimerne arbejder vi med grundelementerne fra mange stilarter af dans. Moderne, hip hop/street, house, funk, jazz og ballet vil være nogle af de ting du møder på danselinjen. Du får mulighed for både individuelt at fordybe dig i dansens detaljer og samtidig at mærke hvordan fællesskab og samarbejdsevner spiller en afgørende rolle, når dansen skal lykkes.

Fra skoleårets start arbejdes der med serier, der skal indgå i danse-fitnesslinjens opvisninger og i skolens fælles gymnastikopvisning.

Fitness

I fitness arbejder vi med bevægelsesformer fra fitnesskulturen med henblik på at styrke din fysiske form. Vi arbejder med kondition, koordination, styrke, balance og smidighed. Du skal bl.a. prøve kræfter med aerobics, step-aerobics, crossgym og piloxing.  Vi bruger både vores danse-spejlsal og vores nye fitnessfaciliteter med spinningcykler, løsvægte, cardio- og vægtmaskiner.

Trænerkursus

I løbet af skoleåret er du selv med til at planlægge mindre undervisningsforløb af de andre piger og modtager ved årets afslutning GymDanmarks certificerede ”GymTræner Dance” bevis, der giver dig værktøjer til at udarbejde egne koreografier og til at optimere din musikforståelse, undervisning og formidling af koreografi.

Linjeture

I løbet af året kommer du på tur med de andre danse-fitnesspiger. Det kan fx være besøg på danseinstitutter, danseopvisninger med andre efterskoler, højskoler og danseakademier.

Så kan du ikke stå stille, når musikken spiller og søger du et spændende, udfordrende og unikt år på efterskole, så er Haslev Idrætsefterskole måske lige noget for dig:-)

Træner

Dorthe Christensen

Fitnesslærer.

Undervisningserfaring i step og aerobic.

Instruktøruddannelse i crossgym og piloxing.

Amanda Luna Drewsen

Danselærer.

Professionel danser. Uddannet fra Stepz.

Har trænet i New York og Berlin.

Speciale i hiphop, moderne dans og yoga.